Formål – eller purpose – er i fokus i mange virksomheder. Hurra for det, særligt når det formålsorienterede fokus fører konkrete tiltag med sig. Som for eksempel et klistermærke på en pakke laks, der har sidste salgsdato lige om lidt.
De gule klistermærker har længe været at finde på på madvarer, der skulle sælges i en fart, fordi de ellers ville blive for gamle. Men før lød budskabet noget i retning af “Brug snart – køb smart” eller var det “Brug snart – Spar nu”?
Jeg kan ikke huske den præcise ordlyd, men jeg kan tydeligt huske, at min mand sagde “fint – bare lige husk at fjerne det der gule mærke”, da jeg havde halet sådan en brug-mig-snart pakke kød op ad fryseren, fordi vi skulle til sommer-grillfest i en af børnenes klasser.
Fordi det er lidt små-pinligt at købe kød, der næsten er for gammelt. Bare for at spare penge. Så bliver man hurtigt en nærrignumse. En kvalitets-benægter. Eller en, der bare har herredårlig stil. Så hellere “skralde”!
Samme umiddelbare udbrud ville han med stor sandsynlighed ikke være kommet med, hvis det havde været version 2 af det gule klistermærke, der havde været på grill-pakken dengang.
Det formålsdrevne budskab gør nemlig, at man pludselig støtter en god sag. Man køber pensions-klar laks for at bekæmpe madspild. Man sender positive signaler om sin omgang med mad, man agerer bevidst og har herre-god samfundsstil. Det er bedre end at “skralde”! At laksen så også koster mindre end den, der ligger lidt længere inde på hylden, kan man jo ikke gøre for.
Misforstå mig ikke. Jeg synes, at det gule klistermærke version 2 er en genistreg, som alle virksomheder kan lære af. Ikke kun når de kommunikerer hyldevarer, men når de kommunikerer alle initiativer i virksomheden, også internt.
Ved at sætte fokus på formålet bare et initiativ, flytter modtageren automatisk sit fokus væk fra sig selv og til noget større. Villigheden til at være med på den vokser, fordi udbyttet også vokser.
Det er ikke bare endnu et tilbud i en butik, men en mulighed for at gøre noget ved vores massive madspild.
Det er ikke bare endnu et møde, men en mulighed for at nedbringe sladderen på arbejdspladsen, fordi mødet bidrager til, at man lærer hinanden bedre at kende.
Det er ikke bare endnu en medarbejder, der vil lave sit eget forløb, men et initiativ, der medvirker til at få flere kvinder i ledelsen.
Der findes masser af eksempler på, hvordan synliggørelsen af formålet bag initiativer og kommunikation får mennesker til at engagere sig, støtte op om og … købe gammel laks.
Men den slags forudsætter bevidsthed om det inspirerende formål bag. Derfor findes der desværre endnu flere eksempler på det modsatte.
Lad os gøre noget ved det.
