WHY
Et simpelt spørgsmål har i foreløbig 17 år engageret mig i flere hundrede virksomheder: Hvilken værdi skaber I for medarbejderne og kunderne, som gør relationen med brandet meningsfuld? Jeg er utrætteligt drevet af at sætte ord og indsats bag essensen af netop dette. Nogen kalder det formål. For mig har det altid været et indlysende fokus. Fordi en klar, emotionel og menneskelig værdi er dét, der skal til for at engagere både internt og eksternt.
HOW
Min tilgang har dybe rødder i det enkle, kommunikerbare og eksekverbare – og jeg agerer i krydsfeltet mellem forretnings- og brandstrategi. Det betyder, at I får udformet en retning for og sat ord på virksomhedens brand på en måde, der (endelig) forener interne modeller og planer med kundefokuserede budskaber og reelle indsatser.
Det gør, at lederne og bestyrelsen holder fokus på det, der har mest betydning for kunderne. At medarbejderne bidrager til det, virksomheden står for. Og at salg og marketing udvikler kommunikation og kampagner, der bygger på reelle indsatser og den grundlæggende fortælling om virksomheden.
WHAT
Brug mig til at bygge bro mellem forretnings- og brandstrategi på en måde, der sætter værdiskabelse og mening i centrum. Det kan være via afklaring af virksomhedens rødder og eksistensberettigelse, arbejde med ekstern positionering og intern retning samt definition af virksomhedens essentielle grundfortælling og dertilhørende indsatser.
I forbindelse med implementeringen hjælper jeg desuden gerne med modeller til at prioritere og arbejde med kommunikation, kerneindsatser og aktiviteter i sync med grundfortællingen. For når grundfortællingen er på plads, er arbejdet først lige begyndt …
I kan hyre mig alene til et tæt samarbejde med jeres ledere og typisk ansvarlige for brand/ kommunikation. Eller I kan trække på mit netværk af ligesindede konsulenter og kreative, hvis opgaven kræver flere kompetencer.
…
BY THE WAY & WHY
BRANDLOVERS har i årevis haft et fadderskab i SOS-Børnebyerne og støttede senest børn alene på flugt via Dansk Flygtningehjælp. Alt sammen i tråd med et dybere formål om at samle mennesker i meningsfulde relationer – også mennesker, som ingen har.