Skrevet helt for egen regning og hudløst ærligt småsyg i morgenkåbe på min virksomheds 5 års fødselsdag, som jeg ellers havde planlagt at fejre anderledes, men som ved sidste punktum alligevel viste sig at være den perfekte gave til mig selv. Og måske også til dig.
1: Alting kommer i bølger
Efter mit første år som selvstændig fik jeg på en uge to regninger. Den ene var på moms, den anden på restskat. Tilsammen betød de, at jeg skulle betale 130.000 kr., som jeg ikke lige havde.
Jeg gik rystende og grådlabil rundt om mig selv i to dage. Så udviklede jeg et produkt og lavede et tilbud, og 24 timer senere havde tjent nok til at betale første afdrag. Resten fik jeg også betalt. Men det er først nu, jeg har lyst til at dele historien med andre.
Det jeg har lært af historien er (ikke, at man skal have en revisor, det har jeg haft fra dag 1, og de er altså ikke garanti for konstant von-And-ro i maven, men), at alting kommer i bølger. Bare tænk på lydbølger. Elektromagnetiske bølger. Havets bølger. Det er helt naturligt og logisk. Og har bølgerne gået højt, kan du være sikker på, at der kommer en periode med stille vand. Præcis som du kan være sikker på, at stilstanden ikke varer ved. Det ved jeg nu. Og jeg er blevet meget bedre til at surfe.
2: Det er dine nej’er, der definerer dig
På mit andet år som selvstændig havde jeg gjort mig fri af de faste aftaler, der gav mig fast indtjening, men også opgaver jeg ikke selv valgte. Jeg var fri til at tage de opgaver, jeg havde lyst til, men fordi jeg var bange for ikke at tjene nok, sagde jeg ja til alt med puls. Indtil jeg en dag lagde mig ud med de forkerte.
Jeg prøvede og prøvede at løse opgaven, men vi var ikke på bølgelængde. Jeg ville ind til kernebudskabet, kommunikere hvad kunden stod for. Kunden ville bare have skrevet noget overfladisk salgstekst i en fart. Jeg gik i mental skrivestrejke. Det endte med, at jeg meddelte, at jeg ikke ville fortsætte samarbejdet. Kunden svarede, at kommunikation normalt fremmede forståelsen, men det var åbenbart ikke tilfældet med mig. Jeg ikke fik en krone for min indsats. Og det føltes fedt.
Der kunne jeg første gang som virksomheds-ejer mærke, at jeg havde sagt ja til noget vigtigt i mig selv – ved at sige nej til noget andet. Dét er fandme frihed. For mig. I dag er jeg rigtig dygtig til fra begyndelsen at definere, hvad man får, når man vælger mig til opgaven. Jeg tror så meget på mit budskab, at jeg er det 100 % tro. Og altid parat til at tage en dedikeret og konfliktfyldt dialog.
3: Lyt til det, der kalder
Mit tredje år som selvstændig var en stor jagt. Jeg tjente godt, havde gode opgaver, gode kunder og havde opbygget et godt brand. Men jeg længtes sygeligt efter et højere formål med det, jeg gjorde og jagtede derfor noget så enkelt som meningen med det hele. Med mig.
Og jeg fandt den med hjælp fra kompetente mennesker. En af dem var faktisk mig selv. Når det kom til stykket var jeg jo den eneste, der for alvor kunne høre, hvad det var, der kaldte på mig i mit arbejdsliv. De andre skruede bare op for den insisterende hvisken, så jeg for alvor fattede budskabet. Men de var stadig uundværlige.
Meningen med mig var ikke at hjælpe andre til at tjene penge på det, de ville sælge, som jeg ellers havde lært i mine 8 år som ansat i reklamebranchen. Meningen med mig er at sætte ord på og initiativer bag menneskers guld, så andre ser værdien i det.
Phew. Jeg genopfandt Line. Jeg ændrede min tagline. Jeg blev i stand til at skabe endnu større værdi for andre med det, jeg har med mig. Når noget kalder indefra – uanset hvordan det ser ud udefra – skal man lytte. Frustration er kun en hjælp til at udføre handlinger i tråd med ens potentiale og formål.
4: Du er en puslespilsbrik
Min virksomheds 4-års fødselsdag glemte jeg. Jeg var alt for optaget af de nye døre, der havde åbnet sig for mig. Jeg var i fuld fart på vej i en retning, der gav mening som aldrig før.
Jeg havde fundet en spændende samarbejdspartner, hvor incitamentet for første gang ikke var, at det var mere trygt/ sjovere/ mindre ensomt/ mindre hårdt/ hyggeligere at lave noget sammen med en anden. For eksempel kan jeg huske engang, hvor jeg skulle starte et samarbejde op, og den anden part indledende sagde: “Det her kunne jeg sagtens lave selv, men …”. Dengang blev jeg bare siddende.
I stedet var dette samarbejde som to puslespilsbrikker, der passede perfekt sammen og udgjorde et vidensprodukt, der skabte langt større værdi, fordi vi var sammen om det. Ingen af os kunne gøre det samme eller være det samme alene. Ingen af os kunne det, den anden kunne. Og vi kunne især ikke have sat vores kompetencer sammen, hvis vi ikke havde været så ekstremt skarpe på, hvilken værdi vi hver især kunne tilføre et samarbejde.
Det lærte mig meget om, at vil man noget større, skal man finde nogen at gøre det sammen med. Men også om, hvorfor man skal indgå samarbejder, og hvad der får dem til at holde, når den gode idé lynhurtigt bliver til krævende arbejde. For det gør den.
5: Hold snuden i sporet
Mit 5. år som selvstændig har jeg lige lagt bag mig. Det vil jeg altid huske som det år, hvor jeg skrev en bog. Det år som gør, at jeg i dag kan kalde mig forfatter (det træner jeg stadig i foran spejlet). Det var den vildeste bedrift.
Jeg har drukket champagne med boblende naivitet for at fejre noget, der på ingen måde var noget. Jeg har klippet manuskriftet i bittesmå stykker og samlet det hele igen, mens jeg har råbt og skreget med låst dør. Jeg har arbejdet til solen stod op. Jeg har skrevet så meget og så længe, at jeg ikke anede, om jeg allerede havde skrevet det samme et andet sted. Jeg har igen og igen hørt mine børn sige “hvornår er du færdig med den for helvede bog”.
Men fordi det var så vigtigt for mig, blev jeg ved. Og tillod mig selv ikke at være der ligeså meget for andre, som jeg plejer. Ikke at levere på samme niveau, som jeg plejer, i andre sammenhænge. Det har ikke været nemt for mig at acceptere.
Derfor betyder “hold snuden i sporet” egentlig to ting for mig. For det første at du skal være passioneret, dedikeret og vedholdende, hvis du vil noget. For det andet at du skal holde dig på sporet, når du dygtiggør dig, klog’er dig på det, du ved, og vil bruge det til at skabe værdi for andre. Kører du i flere spor på en gang, lover vidt og bredt eller skifter spor hele tiden for at imødekomme andre, så udvander du din professionalisme. Og dit drive.
Min snude blev både slidt og sat på prøve under bogskrivningen. Men i dag er mit spor meget mere mig og står meget skarpere. Jeg har skrevet en bog om lige præcis det, jeg er the shit til. Og det åbner ironisk nok for en masse nye muligheder, hvor det virkelig handler om at holde snuden i sporet …
