BRANDLOVERS

De 5 vigtigste ting jeg har lært på 5 år som selvstændig

By

Skrevet helt for egen regning og hudløst ærligt småsyg i morgenkåbe på min virksomheds 5 års fødselsdag, som jeg ellers havde planlagt at fejre anderledes, men som ved sidste punktum alligevel viste sig at være den perfekte gave til mig selv. Og måske også til dig.

 

1: Alting kommer i bølger

Efter mit første år som selvstændig fik jeg på en uge to regninger. Den ene var på moms, den anden på restskat. Tilsammen betød de, at jeg skulle betale 130.000 kr., som jeg ikke lige havde.

Jeg gik rystende og grådlabil rundt om mig selv i to dage. Så udviklede jeg et produkt og lavede et tilbud, og 24 timer senere havde tjent nok til at betale første afdrag. Resten fik jeg også betalt. Men det er først nu, jeg har lyst til at dele historien med andre.

Det jeg har lært af historien er (ikke, at man skal have en revisor, det har jeg haft fra dag 1, og de er altså ikke garanti for konstant von-And-ro i maven, men), at alting kommer i bølger. Bare tænk på lydbølger. Elektromagnetiske bølger. Havets bølger. Det er helt naturligt og logisk. Og har bølgerne gået højt, kan du være sikker på, at der kommer en periode med stille vand. Præcis som du kan være sikker på, at stilstanden ikke varer ved. Det ved jeg nu. Og jeg er blevet meget bedre til at surfe.

 

2: Det er dine nej’er, der definerer dig 

På mit andet år som selvstændig havde jeg gjort mig fri af de faste aftaler, der gav mig fast indtjening, men også opgaver jeg ikke selv valgte. Jeg var fri til at tage de opgaver, jeg havde lyst til, men fordi jeg var bange for ikke at tjene nok, sagde jeg ja til alt med puls. Indtil jeg en dag lagde mig ud med de forkerte.

Jeg prøvede og prøvede at løse opgaven, men vi var ikke på bølgelængde. Jeg ville ind til kernebudskabet, kommunikere hvad kunden stod for. Kunden ville bare have skrevet noget overfladisk salgstekst i en fart. Jeg gik i mental skrivestrejke. Det endte med, at jeg meddelte, at jeg ikke ville fortsætte samarbejdet. Kunden svarede, at kommunikation normalt fremmede forståelsen, men det var åbenbart ikke tilfældet med mig. Jeg ikke fik en krone for min indsats. Og det føltes fedt.

Der kunne jeg første gang som virksomheds-ejer mærke, at jeg havde sagt ja til noget vigtigt i mig selv – ved at sige nej til noget andet. Dét er fandme frihed. For mig. I dag er jeg rigtig dygtig til fra begyndelsen at definere, hvad man får, når man vælger mig til opgaven. Jeg tror så meget på mit budskab, at jeg er det 100 % tro. Og altid parat til at tage en dedikeret og konfliktfyldt dialog.

 

3: Lyt til det, der kalder 

Mit tredje år som selvstændig var en stor jagt. Jeg tjente godt, havde gode opgaver, gode kunder og havde opbygget et godt brand. Men jeg længtes sygeligt efter et højere formål med det, jeg gjorde og jagtede derfor noget så enkelt som meningen med det hele. Med mig.

Og jeg fandt den med hjælp fra kompetente mennesker. En af dem var faktisk mig selv. Når det kom til stykket var jeg jo den eneste, der for alvor kunne høre, hvad det var, der kaldte på mig i mit arbejdsliv. De andre skruede bare op for den insisterende hvisken, så jeg for alvor fattede budskabet. Men de var stadig uundværlige.

Meningen med mig var ikke at hjælpe andre til at tjene penge på det, de ville sælge, som jeg ellers havde lært i mine 8 år som ansat i reklamebranchen. Meningen med mig er at sætte ord på og initiativer bag menneskers guld, så andre ser værdien i det.

Phew. Jeg genopfandt Line. Jeg ændrede min tagline. Jeg blev i stand til at skabe endnu større værdi for andre med det, jeg har med mig. Når noget kalder indefra – uanset hvordan det ser ud udefra – skal man lytte. Frustration er kun en hjælp til at udføre handlinger i tråd med ens potentiale og formål.

 

4: Du er en puslespilsbrik

Min virksomheds 4-års fødselsdag glemte jeg. Jeg var alt for optaget af de nye døre, der havde åbnet sig for mig. Jeg var i fuld fart på vej i en retning, der gav mening som aldrig før.

Jeg havde fundet en spændende samarbejdspartner, hvor incitamentet for første gang ikke var, at det var mere trygt/ sjovere/ mindre ensomt/ mindre hårdt/ hyggeligere at lave noget sammen med en anden. For eksempel kan jeg huske engang, hvor jeg skulle starte et samarbejde op, og den anden part indledende sagde: “Det her kunne jeg sagtens lave selv, men …”. Dengang blev jeg bare siddende.

I stedet var dette samarbejde som to puslespilsbrikker, der passede perfekt sammen og udgjorde et vidensprodukt, der skabte langt større værdi, fordi vi var sammen om det. Ingen af os kunne gøre det samme eller være det samme alene. Ingen af os kunne det, den anden kunne. Og vi kunne især ikke have sat vores kompetencer sammen, hvis vi ikke havde været så ekstremt skarpe på, hvilken værdi vi hver især kunne tilføre et samarbejde.

Det lærte mig meget om, at vil man noget større, skal man finde nogen at gøre det sammen med. Men også om, hvorfor man skal indgå samarbejder, og hvad der får dem til at holde, når den gode idé lynhurtigt bliver til krævende arbejde. For det gør den.

 

5: Hold snuden i sporet

Mit 5. år som selvstændig har jeg lige lagt bag mig. Det vil jeg altid huske som det år, hvor jeg skrev en bog. Det år som gør, at jeg i dag kan kalde mig forfatter (det træner jeg stadig i foran spejlet). Det var den vildeste bedrift.

Jeg har drukket champagne med boblende naivitet for at fejre noget, der på ingen måde var noget. Jeg har klippet manuskriftet i bittesmå stykker og samlet det hele igen, mens jeg har råbt og skreget med låst dør. Jeg har arbejdet til solen stod op. Jeg har skrevet så meget og så længe, at jeg ikke anede, om jeg allerede havde skrevet det samme et andet sted. Jeg har igen og igen hørt mine børn sige “hvornår er du færdig med den for helvede bog”.

Men fordi det var så vigtigt for mig, blev jeg ved. Og tillod mig selv ikke at være der ligeså meget for andre, som jeg plejer. Ikke at levere på samme niveau, som jeg plejer, i andre sammenhænge. Det har ikke været nemt for mig at acceptere.

Derfor betyder “hold snuden i sporet” egentlig to ting for mig. For det første at du skal være passioneret, dedikeret og vedholdende, hvis du vil noget. For det andet at du skal holde dig på sporet, når du dygtiggør dig, klog’er dig på det, du ved, og vil bruge det til at skabe værdi for andre. Kører du i flere spor på en gang, lover vidt og bredt eller skifter spor hele tiden for at imødekomme andre, så udvander du din professionalisme. Og dit drive.

Min snude blev både slidt og sat på prøve under bogskrivningen. Men i dag er mit spor meget mere mig og står meget skarpere. Jeg har skrevet en bog om lige præcis det, jeg er the shit til. Og det åbner ironisk nok for en masse nye muligheder, hvor det virkelig handler om at holde snuden i sporet …

 

Skærmbillede 2014-02-01 kl. 11.36.39

5 råd til at gøre det nye nytår til en fest. Ikke en pest.

By

Det nye nytår er nu, især hvis du driver din egen virksomhed. Årsregnskabet er afsluttet, et nyt er begyndt. Du har ladet op. Og du er lige kommet tilbage med gå-på-mod og friske idéer. Men så læser du nogen af alle de her nyhedsmails. Fra andre. Om alle deres nye initiativer. Som de er lysår længere fremme med, end du er med dine. Og så er det, du mister pusten. Og ville ønske, du havde gæller, når deres boblende succes skyller ind over dig. Men det har du ikke. Gisp.

Her er mine 5 bedste råd til at gøre det nye nytår til en fest:

1. Skru ned for andre. Du har lige fundet roen i dig selv i sommerferien, så bliv i dig selv lidt endnu. Hvad var det nu, du ville? Hvad er du naturligt motiveret til at gøre?

2. Muligheder ligner meget arbejde. Altså, de andre er heller ikke kommet sovende til deres initiativer og alle de muligheder, de tilsyneladende giver dem. De har også været undervejs længe. Måske har de ikke arbejdet hårdt, men de har lagt mange timer i deres ting. Tålmodighed er en undervurderet dyd. Og utålmodighed er dybest set “bare” dit drive.

3. Follow through. Det bedste karriereråd nogen nogensinde har givet mig. Gør. Dine. Ting. Færdige. Selv om en anden har lanceret noget, der ligner. Selv om en anden har en flottere e-bog end dig. Selv om ditten og datten. Forskellen på dem, der opnår succes og dem, der ikke gør er, at de første gør tingene færdige. Og lancerer.

4. Bliv ved med at brande det, du brænder for. Det er ikke nok at finde sin passion. Og omsætte den til et skarpt budskab. Det er et absolut nødvendigt fundament, men der skal kød på. Budskabet skal uddybes. Gentages. Spredes. Så andre opdager det. Salg er 80 % af din succes. Og salg er mange ting. Også at skrive blogindlæg for eksempel.

5. Skål det nye nytår ind med dig selv. Det er en ny begyndelse. Og du var ikke, hvor du er lige nu, hvis du ikke havde forberedt festen godt i løbet af det sidste år. Hvis du skulle holde en nytårstale for dig selv lige nu, hvad ville du så sige? Hvilke ønsker ville du have for det nye, der kommer? Og hvorfor er du så faktisk godt i gang allerede (hvis du holder op med at sammenligne dig med andre)?

 

Hat

Bliv ved. Vil du ikke nok?

By

Hvis du er selvstændig, iværksætter eller går forrest med nye tanker som ansat ved du, hvad jeg skriver om. Det kræver sin mand og sin kvinde. Budskabet skal gentages igen og igen og igen. Der er afslag, der er mangel på tilmeldinger, der er nedsættende kommentarer, der er lukkede døre, der er dage, hvor viljen må holde modet oppe og omvendt. Der er dage, hvor man ganske enkelt er træt.

Og alligevel bliver man ved. Fordi man er drevet af noget stærkere. Og fordi det, man har gang i, kan gøre en vigtig forskel for andre.

I denne uge har jeg lagt en video på bloggen, som inspirerer mig meget til at blive ved – som de siger på et tidspunkt i videoen, “it was easy, it only took us seven years”.

Brug 3 minutter (ja, konceptet bag disse videoer er “Three-minute-stories, inspirerende ikke?) og se historien om to kvinder, der satte sig for at opfinde “den usynlige cykelhjelm”:

Via linket her

eller her under:

Enhver tekst er en mulighed – griber du den?

By

En af mine kæpheste, når jeg underviser i at skrive fængende er, at ENHVER TEKST ER EN MULIG. Grib den, og hvis du ikke ved, hvordan du skal gøre det, så lær det. Alt andet er spild af gode ord. Din læsers tid. Og din.

For alt kan skrives kedeligt – det kan det virkelig, bare tænk på det seneste brev du fik fra din revisor eller handelsbetingelserne på de fleste websites (jeg har lige skrevet mine, fordi jeg er ved at få lavet en shop, og det første jeg skrev var, “Den vigtigste betingelse er, at du kun køber noget, du har lyst til”, fordi jeg mener det …) – men alt kan også det modsatte.

Ja, faktisk kan selv tør information blive underholdende, inspirerende og brande din business. Det så jeg et fantastisk eksempel på forleden (desværre ved jeg ikke, hvilket brand, ordene kommer fra).


(Hvis jeg skulle customize mine vaskeanvisninger – og det er da en interessant tanke – skulle der stå: Get some help for this – too. En anden foreslog på Facebook: Wash it when you feel like it. Hvordan ville din lyde?).

Lad dig inspirere – hvor har du tør tekst, du bare skriver med autopiloten slået til? Og hvad sker der, hvis du slår den fra?

ENHVER TEKST ER EN MULIGHED. FOR AT BRANDE DIN BUSINESS, CONNECTE MED DINE KUNDER OG SKILLE DIG UD.

(Mere interesseret, så se mere her)

Skal du sælge – skal du sælge til følelserne

By

Amerikanske adfærdsøkonomer har dokumenteret, at 70 % af vores købsbeslutninger er emotionelt motiveret og kun 30 % rationelt motiveret.

Det betyder, at vi overvejende køber med lysten, med følelserne, med hjertet. Først bagefter efterrationaliserer vi for at se, om vi kan få hjernen med på købet.

Tænk bare på, hvordan du selv køber? Hvad du tænder på?

Men mere vigtigt: Tænk på, hvordan du så skal (om)formulere din kommunikation, så det, du tilbyder, appellerer til dine kunders følelser? Hvilke argumenter skal du slå på? Hvilke ord skal du vælge?

“Selling is the art of inspiring people to do what is in their best interest by helping them get in touch with what’s important to them on a personal, emotional level” (Ganesha Khalsa)

Læs mere her eller bare husk: Talk to the heart, the head ain’t listening

Kan du også alting selv?

By

Det er hurtigere, hvis jeg gør det selv. Det er nemmere, hvis jeg gør det selv. Det bliver bedre, hvis jeg gør det selv. Alt sammen sætninger, jeg har sagt mange gange til mig selv. Og stadig må tage mig i at begynde på. For det der med at udlicitere opgaver og få hjælp er udfordrende.

For det første kræver det, at vi ved, hvad vi vil. Ellers er der ingen, der kan hjælpe os.

For det andet kræver det, at vi er i stand til klart at kommunikere, hvilket resultat vi ønsker. Ellers er der ingen, der kan skabe det – eller det, der er bedre.

For det tredje kræver det, at vi har tillid. Til at vi kan give slip. Og til at andre kan hjælpe os.

For det fjerde kræver det, at vi holder op med at tro, at det netop er hurtigere, nemmere, bedre og måske endda billigere, hvis vi selv tumler med alt det, som det selvstændige liv byder på.

For det femte (tilføj selv …)

Derfor studsede jeg også over den her annonce fra Skat, som jeg så i går.

Kan det virkelig være rigtigt? Skal selvstændige virkelig være kendt som dem, der gør-det-selv (her gik jeg og troede, det var dem fra Silvan).

Nej, jeg vil til enhver til blive ved at øve mig i at udlicitere, få hjælp til de udfordringer, der kommer min vej, og slippe tanken om, at jeg skal alting selv (også selv om jeg er opdraget til lige præcis det modsatte) og i stedet printe David Allens ord på indersiden af min pande:

You can do anything, but not everything

Det kræver meget øvelse endnu, skal jeg hilse og sige … fra indersiden af min pande!

Den ene ting, du skal have til din udviklingsproces

By

Forleden havde jeg en Find Dit Budskab dag med en kunde, der er jordemoder.
Vi skulle føde hendes koncept og formulere hendes budskab. Og da jeg hverken havde epidural, smertestillende piller eller bistik i skrivebordsskuffen … var hun
ved at gå til. Indimellem.

Der midt i processen slog det mig (eller også var det hende, der sagde det til mig), at jeg var fuldstændig rolig. Som en bidronning. På pension. På ryggen. På Hawaii. Jeg har nemlig prøvet det mange (som i mange) gange før. Jeg ved, der kommer et barn ud, og jeg har så meget kærlighed til processen, at jeg kunne berolige en hel bisværm.

Præcis som jordemorderen, der – hvis hun er god – gør fødslen rolig, naturlig og tryg.

Udfordringen kommer, når vi skal prøve noget nyt. For eksempel når vi skal udvikle vores virksomheder. På den ene eller anden måde. Så tager jeg også mig selv i at rode (ret vildt, indimellem) i skrivebordsskuffen …

Næste gang det sker (hvilket formentlig er lige om lidt), vil jeg huske på, at der altid, altid, altid kommer et barn ud. At jeg ved det, ved det, ved det fra andre processer. Og at det bare handler om … kærlighed, kærlighed, kærlighed til processen.

Også til din.

[Interview] Der er så meget at lære af divaer!

By

Let me present … mit interview med diva Dorte Lytje fra divapower.dk Lærerig læsning, fordi konceptet har givet Dorte succes på rekord tid. Fordi hun dyrker sit koncept ned til mindste detalje. Fordi det har kant. Fordi det er hende. Fordi det gør hende bemærkelsesværdig. Fordi hun er hudløs ærlig, når hun fortæller om sin rejse. Og fordi hendes budskab er noget, de fleste kvinder sagtens kan h/gøre igen og igen (jeg kan i hvert fald, når jeg altså ikke lige render rundt og leder efter min hammer … eller min opvaskebørste):

Hvad er dit budskab i den succesfulde virksomhed, du har skabt?
Mit budskab til kvinder er, at de skal smide den hammer, de hele tiden slår sig selv i hovedet med. Hvis bare kvinder ville tage sig selv højtideligt på den uhøjtidelige måde, ville de blomstre meget mere! Jeg er også talskvinde for, at kvinder godt kan have ”noget på hjerte”, selvom de også elsker at være feminine.

Du synger i opvaskebørster og bader i polkaprikker, hvilke gevinster har du oplevet ved at træde i karakter på den måde?
En fantastisk ro, selvtillid og lykkefølelse indeni. Endelig er jeg på rette vej! Jeg har fundet den hylde, jeg hele livet har ledt efter. Og den opbakning, jeg har mødt, efter jeg ”sprang ud som Diva”, bekræfter mig i, at dette virkelig er min rette hylde. Når man rammer ”bulls eye” med sin livsmission, så er gevinsten stor – både på bank-kontoen og selvtillids-kontoen! Win-win!

Du har med andre ord et koncept – du har valgt din vej. Hvad krævede det at træffe det valg?
Det krævede for det første: hjælp! Diva Power er så oplagt for mig at lave, at jeg ikke kunne se det selv! Det lyder måske lidt mærkeligt … Men at turde gøre sin største svaghed til sin største styrke kræver, at nogen hjælper med at finde guldkornet i det.

Desuden er det også afgørende, at nogen holder én i hånden og sørger for, at man når i mål, når overspringshandlinger og ”ej-jeg-tør-ikke-alligevel-tankerne” står i kø. Jeg måtte have professionel hjælp til at se mig selv og mine kompetencer udefra, og SÅ blev det tydeligt. Jeg havde aldrig fundet frem til min mission uden den rette hjælp. Og kvinder skal turde bede om hjælp! Så det gjorde jeg.

Hvordan har du oplevet det, der er det eneste rigtige – at vælge din målgruppe og samtidig vælge mange fra?
TRYGT! Fordi jeg ved at dem, som er med fx i Diva Club, virkelig er der, fordi de vil ha’ MIT budskab. Det giver ro, når jeg skal optage video. Dem, jeg taler til, ved hvad de får, for de har valgt at høre budskabet fra mig – på MIN måde. Dén tryghed er ubetalelig, når man skal vove pelsen og træde ind i rampelyset.

”Kvinder der vil ha’ højt selvværd på høje hæle” er dit pay off, hvilken power giver det dig at have sådan et?
Det giver mig frihed. Frihed til at være den JEG er. Ofte føler kvinder, at de bliver dømt på deres udseende, og derfor tør de ikke ”være for meget”. Men i virkeligheden er det dig selv, der er din værste dommer. Så slutter du fred med den, er frihedsfølelsen ubeskriveligt lettende! Dét giver plads til at udfolde sin ”power” for fuld skrue!

Hvor væsentligt mener du, det er, at finde sit ene bemærkelsesværdige budskab, hvis man drømmer om (mere) succes?
Jeg mener faktisk, at det er altafgørende! Det giver ”mudder i maskineriet”, når man ikke ved, hvad ens niche og målgruppe er, for så kan man ikke tale direkte til dem. Og så bliver det ofte ligegyldigt og som at skyde med spredehagl. Når du kender dit sande budskab, kender du også din præcise målgruppe. Og det er du nødt til at for at ramme plet.

Prøver du også at regne vejen ud?

By

Forleden var jeg til en fantastisk inspirationsaften hos Jette Bülck, som hjælper os med at få mere glæde af det, vi kan. I vores arbejdsliv. Og med afsmitning på hele vores liv. En af de – der var mange – tankevækkende ting, hun sagde, var:

Ofte prøver vi at tænke os til, hvad der skal ske i en udviklingsproces. Det svarer til en forventning om, at samtlige vejskilte på en strækning fra A til B er placeret i vores indkørsel, inden vi kører hjemmefra. Det giver ikke mening.

Ikke desto mindre følte jeg mig ramt. Meget. Jeg kender i hvert fald godt det der med at tænke og tænke og så lige tænke lidt mere i håbet om at kunne forudse og tage højde for, hvad der kommer til at ske.

Selv om jeg ved, det ikke er muligt. Og selv om jeg også ved, at jeg altid får lyst til at gå en ny vej – lade tingene tage en ny og endnu mere bemærkelsesværdig drejning – når jeg først kom i gang med rejsen. Og den slutter jo aldrig.

Det handler dybest set om kærlighed til processen. Til arbejdslivet. Og til livet i det hele taget.

Taget ad notam & Tak Jette Bülck

PS Hvis du har lyst til at være med i en storforvandlende udviklingsproces, der med garanti fører dig ad nye og endnu mere bemærkelsesværdige veje, og hvor du kan være helt tryg ved, at jeg viser vejskiltene undervejs, så du ikke behøver at tænke på, om du når i mål (for det gør du), så ville jeg elske at byde dig velkommen her:

www.linedahl.dk/mentorforløbet-find-dit-budskab-nu

Kunsten ikke at kunne alt selv

By

Kender du det der med, at du har brugt utrolig meget energi på en eller anden udfordring i dit (arbejds)liv? Sådan på den der måde, hvor du vågner om morgenen ubekymret … i et sekund … hvorefter udfordringen rammer dig igen og tankerne får travlt med at fise rundt og vække hver eneste hjernecelle? Langt mere effektivt end vækkeuret! Om det så var rådhusklokkerne, der bimlede, ville effekten ikke være den samme!

Puh, hvor det trætter.

Jeg har lige stået i (tør jeg skrive det, ej, jeg er på vej ud af …) en situation privat, hvor jeg simpelthen ikke kunne tænke mig til løsningen. Faktisk kunne jeg slet ikke tænke mere, så udkørt var jeg af at … tænke.

Derfor besluttede jeg at få hjælp, professionel hjælp, af den slags til dyre timepriser. Og her på den anden side … var det sindsygt billigt, for forvandlingen indtraf øjeblikkeligt. Ja, jeg havde gerne betalt det dobbelte!

Puh, hvor det letter.

Det er bare ikke altid så let at se løsningen selv. Og nogen gange er det faktisk heller ikke løsningen at kunne selv. Løsningen findes altid et sted inde i os selv, og at få hjælp til at finde den … kan være en fantastisk løsning. Men også svær, indrømmet.

For når vi klarer alting selv – også selv om vi for eksempel altid giver og giver til andre – har vi kontrollen. Når vi beder om hjælp og begynder at modtage, er vi nødt til at slippe kontrollen og være åbne for det, der kommer.

Det gælder uanset om det er en kage, et kram, et kursus eller bare et af de par af der gode råd, der er dyre.